Start |
|
|
International |
|
|
Where we work |
|
Volunteers
|
|
|
Webbmail
|
|
|
Facebook
|
|
|
|
|
|
Velkommen til IAS-Danmark!
- "Skab positiv forandring"
|
Pressrelease news
Alle gode kræfter i Thy samler ind i til Afrika
| |
February 9, 2012 - Mikael Jarnvig er både meteorolog og involveret i nødhjælpsarbejde. Søndag den 4. marts er han konferencier ved en storstilet støttekoncert i Thisted til fordel for sultofre på Afrikas Horn.

Mikael Jarnvig er også protektor for International Aid Services, der netop nu skaffer mad og rent drikkevand til sultende i Nordkenya, Somalia og Sudan. Han er konferencier ved en støttekoncert søndag eftermiddag den 4. marts i Thisted Musikteater, hvor borgmester Lene Kjelgaard Jensen vil byde velkommen og en lang række sangere og musikgrupper vil medvirke. IAS vil sammen med Folkekirkens Nødhjælp fordele koncertens overskud.
- Lige nu regner det i Kenya og Somalia. Problemet er bare at de fleste har spist såsæden og brugt alt hvad de havde for at overleve. De står derfor i en situation hvor de ikke kan pløje og så markerne til med nye afgrøder, selvom det regner. Det er katastrofalt, siger daglig leder i IAS, Torben Madsen.
Derfor vil IAS gennem denne støttekoncert hjælpe med såsæd, gødning og hjælp til at få markerne dyrket, så høsten kan stå klar i september. IAS vil hjælpe i landsbyer i grænseområderne mellem Somalia og Kenya, hvor tusinder lever af kvæg og landbrug.
På støttekoncerten kan man give med glæde, idet både Barbershop Kvartetten, Thisted Kirkes Drenge-Mandskor, Iversen Band, Klitmøller Gospel og Thy Gospel medvirker. Desuden optræder Trylleandreas fra Aalborg.
Og det er en engageret konferencier, der leder slagets gang. Mikael Jarnvig har bl.a. været i Nordkenya og set nogle projekter.
- Det gør indtryk, og nu har jeg sammen med min kone tre børn i Afrika, som vi betaler skolegang for. Jeg glæder mig til koncerten og til at gøre en indsats for mennesker i nød, siger han.
Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Thisted Dagblad, Thisted Kirke, Bibel- og Missionscentret, Missionsforbundet Thy, Thisted Baptistkirke samt Pinsekirken i Thisted.
Man kan indsætte penge på en konto i Sparekassen Thy: 9090-000-21-93574.
|
Available in the following languages:
|
Pressrelease news
Flygtning vil hjælpe et nyt Sydsudan
| |
February 1, 2012 - International Aid Services glæder sig over fredagens Danmarksindsamling på DR1 med formålet Børn på flugt. IAS er nemlig også med til at formidle vand til flygtninge i Sydsudan – bl.a. med hjælp fra Reath Muthiang fra Vejen, der selv som dreng måtte flygte fra soldaternes hærgen i landet.

Reath var kun 7 år, da fjendtlige soldater en dag kom til hans landsby. Folk flygtede i vild forvirring. Selv flygtede han alene ind i skoven, hvor han gemte sig i tre døgn. Han vidste ikke, om alle i familien var døde og turde ikke vende tilbage til landsbyen. Efter tre dage blev han fundet af en lokal politibetjent, som bragte ham til en lejr, hvor der var andre såkaldte ”lost boys”.
Det lykkedes Reath og hans nye ”brødre” at komme til en flygtningelejr i Etiopien. Herfra blev de sendt til Danmark som kvoteflygtninge. Det var i 2001 og Reath var 12 år gammel. Og det var først her, hans liv begyndte, siger han.
- Det eneste, jeg kendte til Danmark, var Peter Schmeichel, som jeg havde set på et fodboldkort fra en tyggegummipakke, smiler Reath.
Reath drømmer nu om, at hjælpe sit hjemland. Derfor har han startet foreningen Sudanmark, der skal oplyse og indsamle penge til rent drikkevand til de mange flygtninge i Sydsudan – både voksne og børn. Hjælpen formidles gennem IAS, der allerede har boret flere hundrede brønde i den borgerkrigshærgede region.
Reath er begyndt at holde foredrag sammen med sin gode ven Gatkouth.
- Vi vil gerne, at mennesker i Danmark skal forstå Sydsudans situation, og samtidig samler vi lidt penge ind til Sydsudan. Danskerne vil gerne gøre noget, og når de møder os ved foredragene, indser de behovene og forstår, hvordan de kan hjælpe.
I dag har Reath fået kontakt til en søster i Australien og til sin mor og søskende i Kenya.
- Vi har fundet hinanden på Facebook. Det er dejligt at vide, at min familie lever, men det er et savn, at vi lever så langt væk fra hinanden, slutter Reath Muthiang.
Man kan betale direkte her på siden: http://www.ias-intl.org/danmark/gave.
Lyt også til Reaths historie på Danmarks Radio P4.
|
Available in the following languages:
|
Pressrelease news
IAS tilslutter sig stort indsamlingsshow
| |
January 25, 2012 - Danmarksindsamlingen den 3. februar går til børn på flugt syd for Sahara. International Aid Services opfordrer alle danskerne til at give. For organisationen har selv et vidtforgrenet arbejde blandt krigens børn i bl.a. Sudan, Somalia og Kenya.

Danmarksindsamlingen på DR1 den 3. februar er stilet mod ”de stille katastrofer”, de menneskeskæbner, vi sjældent hører om, og de, som betaler prisen for at regeringer ikke kan enes og regeringer begår overgreb mod befolkningen.
I år samles ind til de mere end 10 mio. mennesker i Afrika syd for Sahara, som lige nu lever på grænsen af livet, fordi de enten har været eller forsat er tvunget på flugt. Næsten halvdelen af dem er børn. De er nogle af verdens allermest udsatte, som nu altså lever uden et hjem, uden skole og oftest i ekstrem fattigdom og uden lægehjælp.
International Aid Services er ikke mellem de 12 hjælpeorganisationer, der skal fordele nødhjælpen, men opfordrer alligevel alle danskere til at give en god skilling til de udsatte børn:
- Vi har over 350 medarbejdere på plads i Sudan, Somalia og Kenya. De borer brønde til rent drikkevand, uddeler mad og tøj og telte til krigens ofre, de skaffer lægehjælp og opretter teltskoler i flygtningelejre, og de driver skoler og rehabiliteringscentre. De ser frygten i børnenes øjne, de mærker håbløsheden snige sig ind på de voksne. Derfor er enhver hjælp særdeles kærkommen, uanset om den kommer gennem os eller andre hjælpeorganisationer, siger IAS’ daglige leder Torben Madsen.
International Aid Services har de senere år drevet et vellykket freds- og forsoningsarbejde efter borgerkrigen i Kenya. Man kan læse de gribende beretninger fra afrikanske børn og familier på www.krigens-born.dk.
Indsamlingsshowet for Børn på flugt sendes på DR1 fredag d. 3. februar.
Foto: Denne dreng oplevede stammekrigen på tæt hold i Ronda mellem Nakuru og Eldoret i Kenya (Foto: Svend Løbner).
|
Available in the following languages:
|
|
'creating a positive reaction'
© International Aid Services, 1990-2010
|
|
|
|
|
Støtte-kampagne igangsat
Pt. ringer vi rundt til personer fra vores database.
Målet er at skaffe 100 nye givere som vil støtte IAS med et fast månedligt beløb, så
vi kan styrke vores arbejde i u-landene.
Tak om I vil tage godt imod vores phonere.
Hovedkontor - Brande
International Aid Services
Blåhøj Stationsvej 27
7330 Brande
Danmark
T: +45 75 34 58 55
M: +45 28 55 28 55
E: ias-denmark ias-intl.org
W: www.ias-danmark.org
Bank: 9712-6270281824
Afdelingskontor - København
International Aid Services
c/o København Vineyard
Nyvej 7
1851 Frederiksberg
Danmark
M:
Kontaktpersoner
Torben Madsen
Daglig leder
Brande
|
Johnny Højgård
Administrator
Brande
|
Dorrit Madsen
Informations-
medarbejder
Brande
|
Maria Lundbak Hinge
Program manager
København
Pt. på barsel
|
Tanja Marie Hansen
Program officer
København
|
Kontortid
Brande
Mandag - Fredag, 09.00 - 15.30
København
Mandag - Torsdag, 09.00 - 15.30
Flere adresser
Login til Internationalt kontor
Glemt adgangskoden?
Send din forespørgsel til helpdesk ias-intl.org for assistance.
|
|
Fundraising kampagner
|
|
|
Seneste nyt, AlertNet
|
|
|
Seneste nyt, Reliefweb
|
|
|
|
|
Nogle partnere
|
|
|
|