IAS PÅ SOMMERCAMP 2010
Traditionen tro vil IAS også i år være at finde på Pinsekirkernes SommerCamp i Mariager fra d. 10.-16. juli.
Denne gang har vi masser af spændende tilbud til dig, der gerne vil lære mere om hjælpearbejdet i ulandene:

Logo til SC2010
|
Seminar: Eventyreren Rasmus Krath fortæller om sin rejse i Somalia
Tag med eventyreren Rasmus Krath - kendt fra DR2-dokumentaren "På rejse med kamera og Kalashnikov - piraternes kyst" -
på en tankevækkende rejse til verdens mest opløste nation, Somalia. Oplev den ekstreme virkelighed i et land,
der i årevis har været uden regering eller offentligt system, og find ud af, hvordan livet ser ud, når verden
omkring er faldet sammen. Hør også hvordan IAS, pinsevækkelsens hjælpeorganisation, arbejder for at skabe en
fremtid for mennesker i Somalia og andre skrøbelige stater.
Seminaret foregår mandag kl. 13.00 i Mariager Efterskoles aula (Bemærk ny dato).

Kilde: Rasmus Krath
|
Indsamling til voldsramte kvinder i Kenya
Mandagens aftenmøde kan blive en skelsættende begivenhed - for kvinder i Kenya. Målet er at sætte 60 kvinder i frihed,
når IAS samler ind til kvinderne på krisecentret i Nakuru, Kenya. De drømmer om en fremtid uden vold og undertrykkelse.
Du kan være med til at gøre drømmen til virkelighed. Din gave på aftenmødet er deres vej ud af voldelige forhold,
tilbage i samfundet - til rettigheder, respekt og en frisk start. (Vi tager også Dankort).
Indsamlingen finder sted på aftenmødet mandag kl. 19.00 i CampHallen.
Oplevelsesløbet "Alle skal have en bid af kagen"
Hvad skal der til for at klare livet i den tredje verden? Deltag i spillet og lær på en spændende måde mere
om vilkårene for mennesker, der lever i fattigdom og nød - og hvordan kirkelige organisationer som fx IAS arbejder
for at forbedre deres vilkår.
Oplevelsesløbet finder sted tirsdag eftermiddag.
Få en tur i IAS-jeepen - og støt Afrika
Støt Afrika imens du udlever drengedrømmen: Sæt dig bag rattet og sæt IAS-jeepen på prøve på en 600 meter lang specialbane.
Turen koster 100 kr. - overskuddet går til kvindecentret i Kenya. Få adressen og anden info i bogteltet på camppladsen.
Jeepen kører fra kl. 14.00-17.00 om onsdagen på en privat adresse udenfor Mariager

Kilde: Torben Madsen
|
Mød IAS i bogteltet og vind præmier
Har du spørgsmål til hjælpearbejdet eller til IAS' øvrige campaktiviteter, og hvor du finder dem?
Kom forbi bogteltet til en hyggelig snak efter formiddags- eller aftenmødet i hallen, og deltag samtidig i
konkurrencen om forskellige præmier.
Kontakt os
International Aid Services
Blåhøj Stationsvej 27, DK-7330 Brande, Denmark
CVR-nr. 30328361 SE-nr. 30328361
Tel +45-75-345855
Email ias-denmark ias-intl.org
|