Da Mathias var lille, var der ellers ingen tegn på at han skulle blive offer for mobning. Han var en glad dreng med et godt hoved, der nød at kaste sig i hjembyen Mombasas bølger.
Men som 7-årig kom Mathias ud for en ulykke, der skulle koste ham dyrt. Hans syn blev så dårligt, at han måtte på blindekostskole. Der gik han i 9 år hvorefter han fortsatte på blinde-gymnasium. Han lærte hurtigt blindskrift, og klarede sig egentlig fint med det. Men da han godt kunne se lidt, mente en lærer, at det var et forsøg værd, at han kastede sig over almindelige skrift. Mathias husker tydeligt dagen, hvor han stolt skulle begynde at lære at læse og skrive almindeligt. En ny verden åbnede sig for ham.
Selv om Mathias klarede sig ganske godt på kostskolen og i gymnasiet, var det tit en anden verden, der mødte ham udenfor. Flere gange blev han offentligt råbt an og gjort nar ad. Han husker især en dag, hvor han havde set frem til at købe et ur, som han havde udset sig i en forretning. Så snart han var trådt ind i butikken råbte ejeren bag disken ”Du skal ikke tigge her! Ud med dig!”. Denne gang lykkedes det Mathias at forklare manden, at han faktisk ikke tiggede, men godt kunne klare sig selv. Og at han faktisk var interesseret i et ur.

I dag er Mathias 28 år, har en universitetsgrad i Specialundervisning og arbejder som projektleder i Somaliland. Her skal han bruge sine erfaringer og sin faglighed på at støtte børn med særlige behov. Mathias sidder med solbriller på, da væggene er hvidmalede og blænder hans øjne. Hans computer har sort baggrund med blå tekst. Han holder hovedet tæt på skærmen, og efter et par timer skal øjnene hvile.
Mathias har ikke ladet sig slå ud af sit handikap. Han er aktiv idrætsudøver, og bruger stadig mange timer i bølgerne om end det dog nu er i svømmebassinet. Derudover spiller han goal ball – et boldspil, hvor bolden har klokker i midten, så man kan høre hvor den er, og hvor stregerne på banen er forhøjet nogle få millimeter, så man kan mærke hvor den går til.
- Mathias’ erfaringer fra sportsverdenen bliver til stor inspiration for børnene i Somaliland, fortæller Tanja Marie Hansen.
Sportsaktiviteter er nemlig en del af projektet, da sport både kan være til stor glæde og gavn for de børn, der deltager, og samtidig er sport en god måde at tiltrække opmærksomhed på – fx fra børnenes fædre. Det er tydeligt, at de forældre og lærere, som er involveret i projektet, spidser ører når Mathias fortæller sin historie. Pludselig er han ikke bare en kenyaner, en udefra. Men han er én af dem. Han ved hvordan det er at være handikappet. Mathias vinder respekt og giver håb for familierne, der dagligt kæmper en kamp med deres børns udfordringer.
- Når man har et handikap, der går ud over en af sanserne, har man typisk en eller flere andre sanser, der er udviklet særligt godt. Mit syn er dårligt, men jeg er til gengæld rigtig god til at lytte, opfatte og forstå, siger Mathias Tsuma Mwatsuma.

T: +45 75 34 58 55
M: +45 28 55 28 55
E: ias-denmarkias-intl.org
W: www.ias-danmark.org
Bank: 9712-6270281824

M: +45 61 66 75 75

Torben Madsen Daglig leder Brande

Johnny Højgård Administrator Brande

Dorrit Madsen Informations- medarbejder Brande

Maria Lundbak Hinge Program manager København

Tanja Marie Hansen Program officer København

Patricia Kirk Projekt koordinator Grækenland

København
Mandag - Torsdag, 09.00 - 15.30

Flere adresser