Rystede over hele kroppen
Omulkair kom til specialskolen, hvor hun steg i graderne, efterhånden som hun fik det bedre. Skolen har seks klasser, hvor den sidste er praktik i eget beskyttet værksted.
- Før kunne pigen ikke tale, det lærte hun nu. Før rystede hun over hele kroppen, nu faldt hun mere til ro. Før var hun bange og flygtede fra mennesker og dyr, nu går hun selv på markedet og prutter om priserne, fortæller mor Bahathar glad.
Pigen Omulkairs historie illustrerer det banebrydende arbejde for børn med særlige behov, som International Aid Services nu udfører i hele Østafrika. Normalt kommer kun 3 procent af børn med særlige behov over hovedet i skole. Den statistik vil International Aid services lave om på – helst med inkluderende specialundervisning på eksisterende grundskoler.

Har hjulpet 1000 børn i Somaliland
Børn i hele Østafrika – også i verdens nyeste land, Sydsudan – skal have en chance for skolegang. Også dem, med særlige behov og indlæringsvanskeligheder. Omulkairs historie giver mod til at fortsætte det banebrydende arbejde.
Allerede i femte klasse skete der noget:
- Omulkair kom selv og sagde: Mor, undervisningen er alt for let. Jeg vil i almindelig skole.
I dag går Omulkair i fjerde klasse i almindelig grundskole.
Konceptet fra Hargeisa School for Special Needs er nu spredt til Somalilands fem største byer og over 1000 udviklingshæmmede børn er blevet hjulpet. 10 pct. har ligesom Omulkair kunnet overføres til det almindelige skolesystem.
- Før kunne Omulkair ikke tale og var isoleret fra omverdenen. Hun kunne heller ikke adskille ting eller sætte ting sammen, men det lærte hun her, fortæller moren.

Bruger erfaringer i Sydsudan
International Aid Services har siden 2011 modtaget støtte fra Danida til at gennemføre inkluderende specialundervisning på skoler i det nye Sydsudan. Det krigshærgede område lever slet ikke op til de erklærede mål om at tilbyde skolegang til alle. Men IAS har trænet lokale organisationer i at stå for projektet, der både handler om at uddanne skolelærere i specialundervisning, at oprette undersøgelsescentre på skolerne, hvor børnenes behov kan blive tydeligt diagnosticeret, og at danne forældrenetværk, så børnene får den nødvendige støtte og opbakning derhjemme.
Omulkair får al tænkelig opbakning fra sin mor Bahathar. Hun gør rent i klasseværelserne og laver mad helt frivilligt.

Vil være skolelærer
Når vi spørger Omulkair selv, hvad hun vil være, når hun bliver stor, svarer hun genert:
- Jeg vil være lærer på en normal skole. Jeg vil undervise i Somali.
- Det er, fordi hun selv endelig har lært at tale, at hun elsker det somaliske sprog og vil lære andre det, forklarer hendes lærer på specialskolen, Sulaiman Ahmed Mahmoud.
Han husker, hvordan han trænede hendes sprog ved at vise hende ting, sige deres navn og derefter udfordre hende til at efterligne lydene.
- Men det hjalp lige så meget, at hun kom ud af isolationen og begyndte at lege med de andre børn. Mens de gynger, vipper, sjipper, cykler og spiller 'Shamadan' (det samme som Kalaha - red.), får børnene det bedre, bliver glade og begynder spontant at sige lyde og forme ord.

T: +45 75 34 58 55
M: +45 28 55 28 55
E: ias-denmarkias-intl.org
W: www.ias-danmark.org
Bank: 9712-6270281824

M: +45 61 66 75 75

Torben Madsen Daglig leder Brande

Johnny Højgård Administrator Brande

Dorrit Madsen Informations- medarbejder Brande

Maria Lundbak Hinge Program manager København

Tanja Marie Hansen Program officer København

Patricia Kirk Projekt koordinator Grækenland

København
Mandag - Torsdag, 09.00 - 15.30

Flere adresser